Til forsiden
Kildebækken - tavle 4

De Himmerlandske Heder
Aggersundvej 100, 9670 Løgstør, GPS: 56o 54.8,35 N 9o 23.5,30 E
De Himmerlandske Heder 
Hederne er resterne af et kæmpestort hedeområde, der indtil 1800-tallet dækkede området fra Limfjorden til Rold Skov. I modsætning til hederne i Vestjylland er de Himmerlandske Heder kuperede, da der er tale om morænebakker, dækket af flyvesand.

Med et samlet areal på 1300 ha. er De Himmerlandske Heder et af de største hedearealer i Danmark. Området er i dag fredet for at bevare et enestående naturområde, der i dag henligger som hede, krat, overdrev og skov.
 
En travetur over heden afslører en imponerende rigdom af blomstrende planter og lave buske. Hedelyngen dækker store områder og danner i sensommeren et rødlilla tæppe over bakkerne. Hvor lyngen viger for græs og urter ser man om sommeren et væld af blomster, bl.a. guldblomme, der er en kraftig urtemedicin, der siges at kunne helbrede sår og styrke immunforsvaret. Heden rummer desuden velegnede bær og urter til kryddersnaps, f.eks. enebær, revling, porse og lyngblomst.
I gamle dage blev heden udnyttet på mange måder. Lyngen blev bl.a. anvendt som brændsel, tag- og vægmateriale, revling blev brugt til koste og reb. Senere blev hederne indhegnet og brugt til græsningsområde for kvæg og får.

Selv om hederne i dag fremtræder som et øde og ubeboet område, findes der masser af kulturspor i form af gravhøje, jernalderens marksystemer og hulveje, der vidner om tidligere tids udnyttelse. Der er afmærket en 20 km lang sti gennem området.

Livø
LivøGPS ved Rønbjerg Havn: 56o 53,29.9 N 9o 9,53.4 E
Livø har fra gammel tid hørt under Vitskøl Kloster, men blev i 1850 udskilt fra godset. Livø byder på
naturoplevelser i særklasse. Her er store naturområder med et rigt dyre- og fugleliv, og øen huser også en stor bestand af sæler.

LivøI dag drives omkring en tredjedel af øen som økologisk landbrug, en tredjedel er hede og en tredjedel er skov. Skovene på Livø er en stor seværdighed.

De nuværende bygninger på Livø vidner om tiden fra 1911 til 1961, hvor øen var hjemsted for ”Den Kellerske Åndssvageanstalt”. I hele denne periode blev øen anvendt som internat for kriminelle åndssvage, der blev beskæftiget ved landbrug. En tur rundt på Livø er ca. 10 km. Der er en afmærket rute på 6,3 km. Man kan sejle til Livø fra Rønbjerg.

Kildebækken
KildebækkenÅrupvej 65, Hornbæk, 9670 Løgstør, tlf: +45 96 58 71 00, GPS: 56o 54,21 N 9o 22,28.3 E
Området her er meget karakteristisk på grund af de mange kildevæld. Kilderne er grundvand, der kommer op af jorden, og vandet har typisk en temperatur på 6-8 grader året rundt. På et tidspunkt blev Kildebækken omdannet til dambrug, da man netop kunne udnytte kilderne. I 2006 opkøbte Skov- og Naturstyrelsen Kildebækkens Dambrug for at naturgenoprette området.

EU
Vesthimmerlands Kommune

Bo og spis godt


Bed & Breakfast:

Vilsted Søgård, Ranumvej 49, 9670 Vilsted, tlf: +45 40 90 43 68, GPS: 56o 48,38.7 N 9o 10,40 E
Tirsdag, oktober 23 2007
VisitVesthimmerland Torvegade 6 9670 Løgstør Tlf. +45 99 66 92 00 fax: +45 99 66 92 05 KONTAKT