Til forsiden
Løgstør - tavle 2

Himmerlandsstien
Himmerlandsstien er anlagt på den nedlagte jernbane, der gik mellem Løgstør og Viborg. Banen blev åbnet i 1893. Det sidste passagertog afgik i 1966, mens der blev kørt gods indtil 1999. Langs banen findes fortsat de gamle stationsbygninger og flere steder de små ledvogterhuse, der vidner om banens tidligere liv. Husene er karakteristiske og afviger fra den lokale byggeskik, da de er tegnet af chefarkitekterne hos statsbanerne. Himmerlandsstien blev etableret i 2006 som en kombineret cykel-, vandre- og ridesti mellem Løgstør i nord og Viborg i syd.

Banens bygninger
I Løgstør findes fortsat en helhed af bygninger, der har været knyttet til jernbanen. Remisen fungerer i dag som busgarage, kolonnehuset, der ligger over for remisen, blev benyttet af personalet på godstogene i de sidste år, stationen og pakhuset er i dag indrettet til bolig og erhverv, men her har man  fortsat bevaret eksempelvis den originale belysning, ligesom stationskiltet sidder her.

Næsby Dale
GPS: 56o 51,32.4 N 9o 15,42.4 E
Næsby DaleNæsby dale er en spektakulær V-formet erosionsdal, hvor det rindende vand siden istiden har skåret sig ned i det højtliggende morænelandskab på sin vej mod havet. Dalen ender brat i en 35 meter høj klint, hvor havet, som et af de få steder i Nordjylland, konstant gnaver sig ind i landskabet. Samtidig er stedet en af Limfjordens kendte fiskepladser, der året rundt giver mange fisk. Næsby dale har været fælles græsningsområde - overdrev - for landsbyen Næsby gennem århundreder. Området er i dag et privatejet, fredet område på 6 ha med offentlig adgang til stranden ad en afmærket sti. Næsby Dale ligger tæt ved cykelrute 12 og 36.

Dukkemuseet
DukkemuseetLivøvej 41, Rønbjerg, 9681 Ranum, tlf: +45 98 67 77 75, GPS: 56o 53,45 N 9o 11,24.3 E
Du ser det ikke udefra, men gå ind gennem galleriet, hvor billetten købes, og træd straks over tærskelen til en helt anden verden, med hundredvis af dukker, trolde, bamser, klovne og meget mere.
Noget af det, der gør museet spændende er, at mange af de udstillede effekter gemmer på en lille historie. F.eks. er et af  dukkehusene lavet som en gave fra far til datter. Da far var fisker, er huset selvfølgelig lavet af fiskekasser.

Glenholm Vingård
Fjordlystvej 21, Næsby, 9681 Ranum, tlf: +45 98 67 69 66, GPS: 56o 54,56.1 N 9o 11,17 E
Glenholm VingårdEn vingård højt beliggende ved Limfjorden - 45 meter over fjorden - med udsigt til Livø.
God dansk vin starter med gode danske druer. Druerne plukkes og sorteres med håndkraft, og vinene fremstilles efter klassiske metoder i Glenholms eget vineri.
Disse vine er dyrket på de højtliggende marker omkring Glenholm, hvor Limfjorden påvirker klimaet, således at frost undgås på de kritiske tidspunkter i forår og efterår. Vesthimmerlands rige fugleliv lægger navne til Glenholm Vinene.


Vikingeborgen Aggersborg
Vikingeborgen AggersborgAggersborgvej, 9670 Løgstør, GPS: 56o 48,13 N 9o 30,11 E
Vikingeborgen Aggersborg er den største af de 5 ringborge fra vikingetiden. Den er smukt beliggende med en storslået udsigt til Løgstør og over Aggersund.
Under borgen ligger en germansk jernalderlandsby, mens selve borgen  sandsynligvis er fra omkring år 980, da Harald Blåtand og Svend Tveskæg regerede landet.
Aggersborgs beliggenhed – skal ses i lyset af, at Limfjorden på borgens tid var åben for sejlads i begge ender. Desuden lå Aggersborg ved en af den ældgamle hærvejs tre passager over Limfjorden. Det var altså en usædvanlig god strategisk placering i et trafikknudepunkt.
I dag illustrerer de rekonstruerede volde med en diameter på 240 m, hvilket imponerende anlæg borgen har været.

Danparcs Løgstør
Livøvej 80, 9670 Løgstør GPS 565731.8.9.15.41.6
Danparcs som ligger i den lille færgehavn Rønbjerg, er et af børnefamiliernes foretrukne ferie og oplevelsescentre i Danmark. Her kan man boltre sig i bl.a. tropisk badeland, Wellness, svømmehal, stor boldhal, Mombassa børnelegeland, samt et væld af inden- og udendørs aktivitetsmuligheder.

EU
Vesthimmerlands Kommune

Bo og spis godt


Overnatning:

Løgstør Parkhotel, Toftebjerg Alle 6, Løgstør, tlf: +45 98 67 40 00, GPS: 56o 54,56.1 N 9o 15,11 E
Hotel du Nord, Havnevej 38, Løgstør, tlf: +45 98 67 21 00, GPS: 56o 58,10.7 N 9o15,13.8 E
Motel Krogagergaard, Lendrupvej 10, Løgstør, tlf: +45 98 67 21 39, GPS: 56o 56,23 N 9o 14,12 E
Løgstør Camping, Skovbrynet, Løgstør, tlf: +45 98 67 10 51, GPS: 56o 48,7 N 9o 10’,40 E

Bed & Breakfast:

Svenstrup, Vægtergade 1, Løgstør, tlf: +45 98 67 33 30, GPS: 56o 58,2.1 N 9o 14,55.8 E
Svenstrup, Fjordgade 42, Løgstør, tlf: +45 98 67 33 30, GPS: 56o 58,7.5 N 9o 15,1.8 E
Frederiksen, Sønderport 102, Løgstør, tlf: +45 98 67 82 81, GPS: 56o 57,25 N 9o 15,6.4 E

Spisesteder:

Løgstør Parkhotel, Toftebjerg Alle 6, Løgstør, tlf: +45 98 67 40 00, GPS: 56o 54,56.1 N 9o 15,11 E
Hotel du Nord, Havnevej 38, Løgstør, tlf: +45 98 67 21 00, GPS: 56o 58,10.7 N 9o15,13.8 E
Café Kunst, Kunsttorvet, Løgstør, tlf: +45 98 67 11 37, GPS: 56o 53,13 N 9o 15,3.6 E
Kulgaarden, Kanalvejen 17, Løgstør, tlf: +45 98 67 47 77, GPS: 56o 58,3.4 N 9o 14,45.3 E
Mandag, oktober 15 2007
VisitVesthimmerland Torvegade 6 9670 Løgstør Tlf. +45 99 66 92 00 fax: +45 99 66 92 05 KONTAKT