Til forsiden
Begivenheder i april

Spændende begivenheder i april i Vesthimmerland

Torsdag den 1. april (skærtorsdag) og fredag den 2. april (langfredag) kl. 10.00 – ca. 13.00
Vårsilden kommer
Når hele Danmark fejrer forårets komme med lam og æg, så retter fjordboerne blikket mod fjorden og ser efter silden. Vi renser, ryger og tilbereder og silden under kyndig vejledning af professionelle kokke. Vi går også i Christiansmindeskoven og finder tilbehør som f.eks. ramsløg og andre krydderurter. Vi afslutter med at spise dagens fangst, imens museumsinspektøren fortæller om silden som middelalderens grå guld i Limfjorden.
Entré: Kr. 150,- inkl. en øl og en snaps.
Tilmelding til Kanalfogedens Køkken på tlf. 98 67 11 39
Arr: Limfjordsmuseet
Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør

Se mere: Limfjordsmuseet

Torsdag den 1. april og fredag den 2. april kl. 11.00,
Vårsilden for børn
I Limfjorden betyder foråret sild! Børn kan selv komme og prøve kræfter med silden. Limfjordsmuseets biolog viser, hvordan man renser og tilbereder sild over bål på stranden, mens han fortæller om silden og hvad man ellers kan fange. Mødested ved Limfjordsmuseet.
Arr: Limfjordsmuseet
Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40,  9670 Løgstør

Se mere: Limfjordsmuseet

Torsdag den 1. april til mandag den 5 april kl. 11.00 og kl. 14.00
Limfjordsfortællinger - Guidede sejlture på kanalen.
Tyvstart sommerens Limfjordsfortællinger. Påskedagene byder på guidede sejlture på kanalen med afsejling fra museets bådebyggeri. Vi lægger til ved kanalbetjenthusene i Lendrup, hvor der kan købes sodavand, te, kaffe og kage til rimelige priser.
Entré: Kr. 50,-. Børn under 12 år gratis.
Varighed ca. 1½ time. Pladsbestilling anbefales på tlf. 98 67 18 05
Arr: Limfjordsmuseet
Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør
Se mere: Limfjordsmuseet

Torsdag den 1. april kl. 21.00 – 02.00
Påskebal i Aars Messecenter
Himmerlands største fest.
Entré: Forsalg kr. 125,- I døren kr. 150,-
Bestil billet på www.billetbutik.dk
Se mere: Kultur- og Messecenter Aars

Torsdag den 1. april til den 5. april
Påskeudstilling på Vitskøl.
Vesthimmerlands kunstforening byder på 9 kunstnere fra et stort geografisk område ved den traditionsrige påskeudstilling. Fernisering om eftermiddagen Skærtorsdag, hvor der trækkes lod om et kunstværk på indgangsbilletten og værterne byder på et glas vin. Åbningen er ved billedkunstneren Hanne Støvring - og så vidt muligt vil alle kunstnere være til stede ved ferniseringen. Lions club "Freja" Løgstør serverer hver eftermiddag i forbindelse med udstillingen kaffe i "Munkekælderen"
Arrangør: Vesthimmerlands Kunstforening
Vitskøl Kloster, Viborgvej 475,  9681 Ranum

Se mere: Himmerlands Kunstforening

Lørdag den 3. april kl. 10.00
Prøv at fange din egen middagsmad
Tag med guiden på fisketur ved fiskesøen. Du får at se hvordan du svinger linen. Hvordan lander du den flotte fisk. Lær hvordan du renser og gør fisken helt klar til panden. Når du har hørt lidt om Put & Take fiskeriet så kan du selv prøve lykken. Familiesøen giver dig store chancer for at fange en ørred. Mulighed for leje af fiskestang.
Entré: Kr. 60,- inkl. 2 timers fiskeri i familiesøen
Fiskegaarden, Put & Take fiskesø, Hvalpsund, 9640 Farsø
Se mere: Fiskegaarden

Lørdag den 3. april
Påskeaktivitet i Farsø
Boder og aktiviteter for børn og voksne i midtbyen.
Arr. Farsø Handelsstandsforening
Se mere: Farsoe

Lørdag den 3. april
Muslingehøstfest i Løgstør.
Årets første muslinger fejres med en storslået muslingehøstfest. Oplev fantastisk natur, skøn musik og ikke mindst bjerge af lækre, friske muslinger. 
Løgstør Havn og Østerbrogade
Arr. Muslingebyen
Se mere: Muslingebyen

Søndag den 4. april kl. 12.00 -16.00.
Gastronomisk dag i Løgstør
Lækker gastronomi og svingende toner mødes i skøn forening til gastronomisk dag. Fire restauranter byder indenfor til gastronomiske oplevelser ud over det sædvanlige. Besøg alle fire restauranter på en eftermiddag for kun kr. 200,-.
Arr. Muslingebyen
Se mere: Muslingebyen

Onsdag den 7. april kl. 19.30
Blind og blindere : en operafarce
Operasangerne Joachim Knop og Jan Flemming Jensen giver den gas som to blinde tiggere, der hver for sig har fundet det bedste sted i byen til deres forretning. Det bliver en duel på stemme, musikalitet, akrobatik, absurd komik og vanvittige forklædninger. Må den mindst blinde vinde!
Knaberscenen,  9620 Aalestrup
Entré: kr. 75,-
Billetter købes på Vesthimmerlands Biblioteker - Aalestrup

Torsdag den 8. april kl. 19.00
River Jazz & Blues Band

Bandet spillede med stor succes i Musikcaféen i 2006. Der spilles både blues, traditionel jazz, swing, jump og latinamerikanske rytmer.
Musikcaféens arrangementer finder sted på Farsø Hotel. De starter med et let måltid (inkl. I prisen)
Entré: Medlemmer kr. 130,- Ikke-medlemmer kr. 180,- Billetter købes og afhentes på Farsø Hotel senest dagen før det aktuelle arrangement.
Arrangør: Musikcaféen i Farsø
Farsø Hotel, Søndergade 9640 Farsø

Fredag den 9. april kl. 18.00.
Fredag cafe, vegetarisk, økologisk.
Drivhuset har været økologisk i 28 år, Eva Bjerrum, uddannet køkkenleder, vegetar i 30 år, tryller i køkkenet og serverer økologisk vegetarisk buffet.
Entré: kr. ca 160,-
Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted
Se mere: Drivhuset

Lørdag den 10. april kl. 9.00 – 15.00
Lions Loppemarked i Aars Messecenter
Kæmpe loppemarked for alle.
Loppemarkedet gør det muligt for Lions Club Aars at støtte en lang række humanitære formål. Ikke mindst lokalt men også nationalt og internationalt.
Entré: Kr. 20,- (Går til Børn i sorg)
Se mere: Kultur- og Messecenter

Lørdag den 10. og søndag den 11. april
Løgstør Hallernes forårsmesse.
For at trække folk til, er der lagt forskellige indslag ind i løbet af messen. Tryllekunstneren Jesper Grønkjær og Pjerrot fra Tivoli i Aalborg står for børneunderholdningen henholdsvis om lørdagen og søndagen. For de lidt ældre og helt voksne bliver der optræden ved Lune Carlsen og Peter og de andre kopier. Søndag bliver der desuden et modeshow.
Løgstør Hallerne, 9670 Løgstør.
Se mere: Løgstør Hallerne

Lørdag den 10. april kl. 19.30
Lilholt Live - på Aggersund Stadion i opvarmet telt.
Aggersund og Omegns Borgerforening afholder i samarbejde med "Kultur i Landdistrikterne" koncert på Aggersund Stadion i opvarmet telt.
Entré: i forsalg kr. 100,-, ved indgangen kr. 130,-.
Billetter hos: VisitVesthimmerland, Torvegade 6, 9670 Løgstør
                    Rene´s vine og Grønthandel, Østergade 4, 9690 Fjerritslev
                    Sparekassen Midtfjord´s afdeling i Aggersund
                    J. C. Marked i Aggersund.

Søndag den 11. april
HIMMERLAND Uhrskovs Marathon
Hele strækningen er i et naturskønt område, fortrinsvis skov, men også lidt hede og arealer med gravhøje er en del af turen rundt i Uhrhøje og de tilstødende plantager.
Se mere: Farsø Trim

Torsdag den 15. april kl. 19.00
Foredrag - Johannes V. Jensen.
Jens Munk fortæller om forfatterens barndom og ungdom samt om Himmerlandshistorierne. Bibliotekar Helene Kragh-Jakobsen fortæller om det påtænkte arkiv og studiecenter i Johannes V. Jensens Museet.
Entré: Kr.30 for medlemmer. Kr. 40 for ikke-medlemmer.
Billetter købes ved indgangen eller hos Vesthimmerlands Biblioteker og Museumscenter Aars.
Vesthimmerlands Museum, Museumscenter Aars, Søndergade, 9600 Aars
 
Se mere:  Vesthimmerlands Museum

Fredag den 16. april kl. 19.30
Viggo Sommer koncert - "hva ska det egentlig til for".
Viggo Sommer er kendt for sine roller i The Julekalender og de nattergale. Showet tager udgangspunkt i hans lange karriere og indeholder både klassikere fra de Nattergales mangfoldige repertoire, spritnye sange og rigtig mange forrygende historier, som er opstået undervejs. Vi vil opleve en oplagt og reflekterende entertainer, som mestrer den fornemme kunst at bevæge sig mellem selvbiografisk materiale, vestjyske anekdoter og regulære løgnehistorier.
Billetter: Kr. 100,- i forsalg og 125,- ved indgangen. Kaffe og kage i pausen. Øl og sodavand kan købes.
Louns Alstrup Skole, 9640 Farsø

Søndag den 18. april kl. 10.00-12.00 og 13.00-16.00
Forårsarbejde i marken.
Der pløjes, harves og sås med heste, ligesom der lægges kartofler på gamnmeldags maner. Mulighed for gåture og hestevognskøreture i det naturskønne område ved Vesterbølle. Der kan købes kaffe m. brød og en let vegetarisk frokost i Drivhusets cafeteria.
Drivhuset, Korsholmvej 178, Vesterbølle, 9631 Gedsted
Arr: Levende Landsbykultur i Vesthimmerland
Se mere: landsbykultur i Vesthimmerland

Søndag den 18. april kl. 13.00 - 16.00
Ud i naturen - Affaldsindsamling i Aars.
Danmarks Naturfredning samarbejder med flere beboerforeninger hvor vi samler affald langs stier og veje i Vesthimmerlands Kommune. Kom og vær selv med til at sætte focus på dette problem. Koordinator Aars-Aalestrup Lokalforening Viktor Weiss 98 62 30 91
Se mødested og mødetid i Vesthimmerland på lokale opslag.
Arr: Danmarks Naturfredning, Aars-Aalestrup Lokalkomite
Se mere: Dansk Naturfredning

Søndag den 18. april
Krible Krable i Vilsted sø.
Bim Bam Busse vi skal på jagt efter en haletusse. Det er forår solen skinner og det er nu søen vrimler med haletusser og et væld af andre vanddyr. Iført waders kan både børn og voksne tage på jagt efter smådyr og finde svaret på, om søen er ren eller forurenet. (Waders og fiskegrej kan lånes).
Sted: P. plads ved søen i Vilsted.
Arrangør: Naturvejleder Lars Wachmann, Skov og Naturstyrelsen og naturvejleder Karin Winther Vesthimmerlands kommune.

Se mere: Naturekspeditionen

Lørdag den 24. april kl. 14.00
Vesterbølle - en kulturhistorisk landsby i Vesthimmerland.
Fortællingen om landsbyen og egnens historie. Herregården Lerkenfeld har haft stor indflydelse på Vesterbølle og den sengotiske kirkes historie. Kristian Byrialsen Nielsen vil tage os med på vandretur i det fredede område, hvor vi ser den særprægede ådals landskab. Dyrelivet har gode forhold, og vi kan måske se en masse fugle. Med et glimt i øjet bliver der fortalt sjove anekdoter fra ældre tider.
Vesterbølle Kirke, Tolshøj 12, Vesterbølle, 9631 Gedsted

Lørdag den 24. april kl. 9.45
Vandretur med Fodslaw
Kom med ud og nyd den friske natur. Vi tager på tur til Trend hvor vi har den friske og livlige Limfjord som en flot baggrund for turen. Vi tager afsted fra Byens Hus i Løgstør og parkerer på P-pladsen ved Hovvej i Trend. Bagefter kan det være at vi afslutter på Trend Kro.
Arrangør: Løgstør Fodslaw 
Byens Hus, Østergade 5e, 9670 Løgstør

Lørdag den 24. april og søndag den 25. april
Meditation på Guru.
Vi vil gennemgå Den 16. Karmapas instruktioner til praksis og praktisere guru yogaen. Vi vil også se klip fra den nye film, "Recalling a Buddha". Kurset henvender sig til nysgerrige, nybegyndere, øvede og viderekomne. Claus Hermansen, buddhist i 37 år, forklarer og giver enkle instruktioner og guider praksis.
Entré: kr. 400,- Tilmelding nødvendig. inkl. mad og overnatning
Det kraftfulde Sted, Korsholmvej 178, Vesterbølle, 9631 Gedsted

Tirsdag den 27. kl. 19.00
Forårskoncert med FarsøKoret i Strandby kirke
Vi vil synge 10-12 af vores bedste numre, rytmiske sange på dansk og engelsk med et stænk af Gospel. Salmer fra salmebogen og højskolesangbogen. Det vigtigste for os ved korsangen er glæden ved at synge: når man synger sammen – hører man sammen! Vi lægger vægt på tekst, rytme, klang og flerstemmighed. Vi er glade for at skulle synge i Strandby kirke, udnytte kirkerummets storhed og gode akustik.
Strandby Kirke, Vestergårdsvej 6, 9640 9640 Farsø
Se mere: Farsoekoret

Tirsdag, april 27 2010
Muslingehøst
VisitVesthimmerland Torvegade 6 9670 Løgstør Tlf. +45 99 66 92 00 fax: +45 99 66 92 05 KONTAKT