Til forsiden
Muren af Per Kirkeby i Aars


Aars

I Aars finder du et hyggeligt og livligt handelsmiljø. Aars er kendt for skulpturer og monumenter af forskellige kunstnere, bl.a. af Per Kirkeby.



 

Aars
Aars er en handelsby med ca. 80 specialbutikker, centralt placeret midt i Himmerland. Du finder bl.a. det nye Aars Citycenter.
 
Både naturen og bylivet har masser at byde på. Aars' historie er lige så gammel, som den er spændende. For ca. 2000 år siden boede de gæve Kimbrere her, og den dag i dag kendes himmerlændingene som Kimbrere. Dette kan opleves på Vesthimmerlands Museum, som rummer mere end 12.000 års arkæologi og kulturhistorie. Her kan man bl.a. se Gundestrupkarret, som er fundet i Rævemosen - i den nordøstlige ende af Borremoseområdet.

I Aars og omegn er der overnatningsmuligheder på såvel hotel, camping og bed and breakfast.

Byens torve er prydet med kunstværker af internationale anerkendte kunstnere som Per Kirkeby, Kirsten Ortwed og Poul Gernes.

Messecenter Aars er bedste mulighed til større arrangementer og forskellige messer i Vesthimmerlands Kommune. 

Du finder restauranter og gastronomi for enhver smag. I løbet af året er der masser af arrangementer.

Kunsthåndværk
I Aars og omegn finder du en del lokale kunstnere og kunsthåndværkere. I Aars Vandtårn findes bl.a. kunst, brugsting, gaveartikler og på øverste etage er der mulighed for en kop kaffe i caféen. På tagterrassen er der en enestående udsigt over byen.
 
Lise Møller har været selvstændig designer og kunsthåndværker gennem de seneste 20 år – hendes speciale er vindjakker hvoraf der ikke er 2 helt ens. 
Gastronomi

I Aars har du en stort udbud af restauranter og spisemuligheder. Lige fra Kirsten´s Sandwichbar i Svømmehallen til Mor Elly´s Pølsevogn, Gilleleje Frokost og flere pizza og steakhouse til en gastronomisk oplevelse på Aars Hotel.
Shopping
I hjertet af Himmerland ligger himmerlændingenes foretrukne ”indkøbsstrøg”.

I Aars finder du prisbevidste dagligvarebutikker, velassorterede supermarkeder, et hyggeligt handelsmiljø, spændende detailbutikker og venlig betjening og service.

Og dertil masser af gratis P-pladser - i P-zoner med 2 timers parkering – lige midt i centrum - med nem adgang til alle detailbutikkerne.

Det er let at komme af med bilen, når man vil handle i Himmerlands hyggeligste handelsby.

Aars ønsker hele tiden et aktivt, varieret aktivitetsudbud og skabe oplevelser for vore kunder.

Butikkerne er netop nu fyldt med gode tilbud inden for mode, bolig, mad, livsstil, m.v. 
Se Aars.

Attraktioner
Museumscenter Aars indeholder både Vesthimmerlands Museum og Himmerlands Kunstmuseum.

Vesthimmerlands Museum med sin permanente udstilling omhandlende 14.000 års kulturhistorie fra istid til nutid.

Himmerlands Kunstmuseum er en større samling af Jens Nielsens malerier og Per Kirkeby hører også blandt kunstnerne.

Tilbygningen til Vesthimmerlands Museum og Musikhuset ALFA er begge tegnet af Per Kirkeby. 

Danmarks Nutidsmuseum drives af frivillige ildsjæle og har en af landets største samlinger fra dagligdagens virke fra år 1900 og fremefter.

Der afholdes flere tilbagevendende årlige begivenheder i Messecenter Aars. 
Barn i Aars
Som barn i Aars er mulighederne mange.

Skattejagt for hele familien og den kan sagtens tages med den lillebror/-søster i klapvogn. Cykel- eller gåtur på Planetstien, som strækker sig ca. 6 km. fra Aars Rutebilstation mod Blære.

Planetstien er anlagt for at kunne anskueliggøre solsystemets enorme udstrækning.

En tur i Aars Bio, Aars Bowlingcenter, Himmerlands Go-Cart Center eller Aars friluftsbad/Svømmehal er også et besøg værd. 

VisitVesthimmerland Aars
Bymidten 5
9600 Aars
Tlf. 98 62 51 99
turist@aars.dk
VisitVesthimmerland Torvegade 6 9670 Løgstør Tlf. +45 99 66 92 00 fax: +45 99 66 92 05 KONTAKT