Limfjordsmuseet

Påske på Limfjordsmuseet fra d. 8. april til d. 17. april

Fra den 8. til den 17. april er der påske på Limfjordsmuseet. Kom og hjælp museet med at finde alle de små påskekyllinger, der er sluppet løs i udstillingen. Find alle 15 kyllinger og vind et påskeæg. 

Hver dag fra d. 8. april til d. 17. april kan du også høre fortællingen om Påskekyllingen. Historiefortællingen starter kl. 13.00

Besøg Limfjordsmuseets spændende udstillinger om livet over og under fjordens overflade. Følg livet blandet fjordens fisk og få fingrene i dyrene i museets store rørebassin. 

Nyd også museets historiske fartøjer, der ligger ved kaj i Frederik den VII's Kanal lige ved Danmarks ældste fungerende drejebro.

Entre er 50 kr. for voksne og gratis for børn under 18 år.

 

Besøg det maritime oplevelsescenter eller få en guidet sejltur på Limfjorden.

I løbet af sommeren i ugerne 27 til og med 31 er der fiskenet, krabbestænger og andet fiskegrej til rådighed, så I kan prøve lykken i fjorden eller i Frederik d. VII’s Kanal. Krabber, rejer og hundestejler er noget af det, der kan komme i spanden. Limfjordsmuseets naturformidler står efterfølgende klar til at se nærmere på fangsten og fortælle om det, I får hevet i land. I kan tage skridtet videre og prøve at smage noget af det, fjorden har at byde på, når I sammen med naturformidleren fanger og tilbereder muslinger, rejer, krabber og andet spændende fra fjorden.

Gemmer du en lille fisker i maven
Har du en lille fisker i maven, så kan han/hun være med, når der i sommeren hentes garn ind fra fjorden. Sammen med naturformidleren ser I nærmere på dagens fangst, som kunne tænkes at være ørreder, fladfisk, krabber og andet. Efterfølgende hænges garnene op, og så bliver I sat i arbejde med at rense dem på Limfjordsmuseets stejleplads, så de er klar til morgendagens fangst.

På stejlepladsen er der også et bassin med ørreder, som man kan komme helt tæt på. Naturvejlederen kan vise, hvordan en dissektion foregår og du kan se, hvad der gemmer sig under de glatte skel, eller man kan være med til at tilberede og smage på de lækre fisk. Naturformidleren tryller med forskellige opskrifter og tilberedningsformer.


Oplev Limfjorden under overfladen
I kan også komme med museets naturformidler under Limfjordens vande, når snorkeludstyret bliver taget i brug ved et spændende kalkrev ud for stranden i Lendrup. Naturvejlederen sørger for våddragter, snorkelgrej og professionel assistance til deltagerne. Der er et begrænset antal pladser pr. gang, så forudbestilling anbefales.


Museet beskæftiger sig med Limfjordens kulturhistorie - primært søfart og fiskeri - og der er masser af oplevelser for både børn og voksne.

I hele juli og august kan man desuden møde "de sejlende biologer" der fortæller spændende historier om fjordens dyr. Børn kan være med til at sprætte fisk op eller låne fiskenet og redningsveste og se hvad de selv kan fange ved kanalen. Se hvornår på museets hjemmeside.

Ved siden af museet ligger den idylliske Frederik den VII´s Kanal fra 1861. Hele  juli og august tilbyder museet guidede sejlture på kanalen.
Husk at bestille plads på tlf. 98671805.

Bliv klogere på livet ved fjorden og en oplevelse rigere på Limfjordsmuseet i Løgstør.

For yderligere information, priser og åbningstider se vores hjemmeside: www.limfjordsmuseet.dk


Del denne side

Opdateret af:

VisitVesthimmerland info@visitvesthimmerland.dk
 

Kontakt

Adresse

Kanalvejen 40
9670 Løgstør

Telefon

+45 98671805

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
    • Parkeringsplads for busser
    • Museumsbutik/Kiosk
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Aktiv deltagelse mulig

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.246132
Latitude : 56.967504