Gastronomi i Muslingebyen

Gastronomi i Muslingebyen

I Løgstør er der et fantastisk udbud af spisesteder. Vi kan byde på alt lige fra det mest sublime gourmetkøkken til den klassiske pølsevogn.

2C
Nr. 2C Kaffe, bar og vinstue
Nr. 2C. Det er navnet på en lille, hyggelig Kaffe, Bar & Vinstue beliggende i Torvegade i Løgstør, hvor der lejlighedsvis bliver serveret tapas og let frokost.

Bager Groes
Bager Groes
Hos Groes Café & Bageri kan man nyde en god kop kaffe og en lækker kage. Skulle du være mere sulten end bare efter en kage, serveres der også flere forskellige lette og velsmagende retter, der altid bliver tilberedt af de bedste og mest friske råvarer. Cafeen ligger midt på hovedgaden og har udendørsservering hele sommeren.
Se mere her: www. http://bage...

Cafe kunst
Café Kunst
Café Kunst ligger lige ved resterne af den gamle fiskerihavn, som især i sommeren er et af Muslingebyens samlingspunkter. Cafeen satser primært på udendørsservering i sommermånederne.
På caféen serveres et udvalg lette retter og varme og kolde drikke.

Hos Tetzlaff
Hos Tetzlaff
Café - Take Away - Mad ud af Huset
Den hyggelige café er placeret midt i byens handelsgade. Der er servering ude såvel som inde. Special- og delikatessebutikken Hos Tetzlaff har er et bredt udvalg af Nordjyllands gastronomiske kvalitetsprodukter. Hos Tetzlaff går nytænkning og tradition hånd i hånd. Det gælder blandt andet den klassiske smørrebrødsafdeling, som er suppleret med et omfattende og eksperimenterende udvalg af spændende burgere og sandwichs og en indbydende salatbar, hvor alt er hjemmelavet. Hver dag serveres dagens ret fra det traditionelle danske køkken. Se mere her http://www....

Restaurant Frederik d VIIs
Restaurant Frederik den VII på Løgstør Badehotel, Hotel du Nord
Restaurant Frederik VII ligger i smukke lokaler lige ved ved Dampskibsbroen.
På Hotel du Nord arbejdes der målrettet på at modtage det Økologiske Spisemærke, der sætter specifikke krav til økologiske mad- og drikkevarer. I køkkenet tænkes der i størst muligt omfang "økologi" både i forbindelse med de daglige råvarer og den vin, der købes ind, der med ganske få undtagelser alle er økologiske - og/eller biodynamiske vine fra Europa. Restauranten søger i størst mulige omfang, at benytte lokale leverandører og naturligvis Limfjordens frugter i form af verdens bedste friske blåmuslinger. Se mere her http://www....

Kanalfogedens Køkken
Kanalfogedens Køkken
Restauranten ser det som deres fornemste opgave at formidle og præsentere de gastronomiske aspekter, som er med til at tegne billedet af Løgstør som en smuk og berigende kulturby med naturen som enestående ramme. Med reference til byens oprindelse som fiskerby, hviler fokus især på det maritime køkken, hvor fjordens frugter som et sundt og velsmagende fundament krydres med konstruktiv kreativitet og kulinarisk kvalitet. Traditioner kombineret med nytænkning er blandt de vigtigste hjørnesten i restauranten. For yderligere information, åbningstider og reservation www.kanalfo...

Kulgaarden
Restaurant Kulgaarden
Restauranten ligger på kajkanten ved lystbådehavnen i Frederik den VII’s Kanal. Fra terrassen og lokalerne på første sal er der en sublim udsigt over fjorden og det pulserende liv på havnefronten. På Kulgaarden ønsker man at skabe en hyggelig og afslappet stemning. Derfor har man indført et ”selvbetjeningsprincip”, der fungerer således: Når du har valgt et bord at sidde ved, henvender du dig til tjeneren bag kassen med dine ønsker om mad og drikkevarer. Du oplyser tjeneren om dit bordnummer, og tjeneren vil lave en samlet regning for bordet. Dette koncept er med til at bevare følelsen af jordnærhed, og er samtidig med til at gøre det muligt at bevare et lavt prisniveau, hvilket er ret enestående, eftersom det er gourmetrestauranten Pavillon Christiansminde, der står bag de kulinariske oplevelser på stedet.

Restaurant Toftebjerg
Restaurant Toftebjerg på Løgstør Parkhotel
Restauranten er placeret på Løgstør Parkhotel, der med sin smukke placering ovenfor byen skiller sig ud fra byens andre spisesteder. Løgstør Parkhotel byder på to restauranter: Foxy Pub & Café, der er den mere uformelle restaurant, hvor man fx kan få en hurtig pizza, en lækker bøf eller en hjemmelavet burger. Restaurant Toftebjerg er hotellets gourmet-restaurant, der serverer et varieret udvalg af danske og internationale lækkerier. Prøv for eksempel den fantastiske fisk- & skaldyrsbuffet med indslag af kalv eller okse første fredag og lørdag hver måned. Hotellet arrangerer ofte musikalsk underholdning i forbindelse med spisning i weekenden. www.logstor...

Christiansminde
Pavillon Christiansminde
Gastronomi handler på Pavillon Christiansminde ikke udelukkende om mad, men derimod om helhedsoplevelsen. For at skabe det perfekte måltid er det vigtigt, at rammerne, maden, vinen, betjeningen - ALT - er i orden. Målet er, at skabe en unik helhedsoplevelse for gæsterne. Beliggenheden ved Christiansmindeskoven giver en enestående panoramaudsigt over Løgstør by og Limfjorden fra restaurant og terrasse. På Pavillon Christiansminde sættes en ære i at lave mad med respekt for årstidens friske råvarer og fjordens naturlige spisekammer, og det er så vidt muligt altid danske råvarer, der serveres for gæsterne. Primært satses der på produkter fra lokale producenter. Eksempelvis kan nævnes: Rokkedall kyllinger, Ostemanden fra Vindblæs, Vilsund Blue, Himmerlands kød og ikke at forglemme den lækre og velsmagende laks som bliver røget i restaurantens eget lille røgeri. Se mere her www.pavillo...

(billede mangler)
Torino Pizza & Steakhouse
Torino ligger i en sidegade til hovedgaden, lige ved byens gamle torv. Her kan man spise god mad i hyggelige omgivelser. Om sommeren er der udendørsservering i gårdhaven ud mod torvet. Menukortet byder på traditionelle pizza- og steakretter. For gæster, som spiser på restauranten (ikke take away) er der et specielt menukort. Se mere her http://tori...

(billede mangler)
La Vidas café og resturant

La Vidas ligger lige i hjertet af Løgstør. Det er en hyggelig familieresturant med et righoldigt menukort med alt indenfor pizza, grillspecialiteter, burgere, kebab, nachos og pastaretter. Alle menuer kan også bestilles som take away. Se mere her http://lavi...

Del denne side