Muslingebyen Løgstør

Det meste af sommeren spiller musikken på havnen til Kanaljazz og gratis torsdags- og fredagsmusik, og så er der liv og glade dage. Der er et mylder af mennesker, når Muslingebyen Løgstør byder på Muslingehøstfest og Muslingefestival, hvor kæmpemæssige portioner muslinger tilberedes og serveres.

Og der er et handelsliv, der sørger for det meste fra specialbutikker med lækre nordjyske fødevarespecialiteter til et kæmpestort udvalg i alt, hvad hjertet måtte begære af tøj, sko, fødevarer med mere.
Løgstør har bager og slagter, som laver deres produkter helt fra bunden efter traditionelle håndværk.


Gastronomi
På flere restauranterne i Løgstør kan man nyde udsigten over fjorden, mens man nyder sit måltid. Uanset om man befinder sig på restauranterne på havnen eller hotellet på toppen, kan man få et dejligt udsyn over Limfjordens blå. Og flere af stederne har selvfølgelig muslinger på menukortet udover de mange andre spændende tilbud. Uanset om man er til en forkælelse af sanserne, det hurtige måltid, det gode danske så finder man det ved et besøg hos spisestederne i Muslingebyen.



Frederik den VII's Kanal
Gå heller ikke glip af Frederik den VII's Kanal, der er kåret som et af Nordjyllands Syv Vidundere. Kanalen er med sine 4,4 kilometer Limfjordsmuseets største "museumsgenstand". Den kan opleves enten ved at gå turen på de gamle trækstier, leje en robåd, sætte egen kajak i vandet eller tage med på en guidet sejltur. Limfjordsmuseet holder til i kanalfogedens hus, hvor du kan opleve maritim kulturhistorie og i museets oplevelsescenter klappe en fladfisk eller kæle en krabbe.

Livø - Limfjordens perle
Der er uspoleret natur på fantastiske Livø med alle sælerne, prægtige heder, stilfærdige sejlture, dybe slugter og høje skrænter. Her er der er plads til fred og ro.

Aktive udfoldelser
Skal der være mere gang i den, er der også et væld af fysiske udfoldelsesmuligheder. Skov, fjord og hede appellerer alle til udendørsaktiviteter for hele familien. Især aktiviteterne på vandet er i højsædet grundet beliggenheden ved Limfjorden. Robåden, kajakken, kanoen og surfbrættet har gode betingelser på Limfjorden.

Lystfiskeri
Der er naturligvis også mange muligheder for lystfiskeri i Muslingebyen. Sild, ørred, ål, krabber, muslinger, østers, rejer, skrubber, rødspætter, ålekvabber, hummer, pighvar og meget mere hives op af fjorden.

Golf helt ned til vandkanten
I gåafstand fra bycentrum ligger golfbanen med den fantastiske udsigt over Limfjorden fra alle 18 huller på mesterskabsbanen og fra de 9 huller på en af Danmarks bedste Pay and Play-baner.

De Vesthimmerlandske vikinger
Mod nord finder man vikingeborgen Aggersborg og mod syd Vitskøl Kloster.

Der er altid noget nyt at opleve i og omkring Løgstør, byen for livsnydere.

Del denne side

Praktisk information om muslingebyen

Har du spørgsmål kan du kontakte:
Muslingebyen
Kanalvejen 40
9670 Løgstør
tlf. 98 67 18 05
line@limfjo...

Løgstør 500 år

500 år gennem ild og vand...

I 2016 er det 500 år siden at det lille fiskerleje fik tildelt sildesaltningsprivilegier af kong Christian II - hvilket dannede grundlag for at Løgstør udviklede sig til en egentlig by. I løbet af fødselsdagsåret afholdes en række særlige fødselsdagsevents - Læs mere om disse på www.musling...