VisitVesthimmerland

Presse

I Vesthimmerland findes mange muligheder for aktiviteter og naturoplevelser. Besøg de dejlige strande, prøv en cykeltur, en vandretur eller et spil golf på et af de fire golfanlæg, f.eks. hos Himmerland Golf og Spa, hvor Danmarks internationale golfturnering, Made in Denmark, finder sted.

Besøg handelsbyerne Aars og Farsø og und også dig selv et besøg i "Muslingebyen" Løgstør. Dayz Resort Rønbjerg er desuden et feriecenter, hvor ungerne kan få brændt noget energi af, og når du alligevel er på de kanter, så tag en tur over til Livø og besøg de nye forpagtere, måske til den årlige jazzfestival?

Attraktioner og oplevelser
I Vesthimmerland er der både oplevelser for børn og voksne. Danmarks eneste stenaldercenter, Stenaldercenter Ertebølle, er blandt andet en mulighed for at kombinere spændende historie med sjove aktiviteter. På Limfjordsmuseet i Løgstør kan I få en skøn sejltur og få et indblik i Limfjordens kulturhistorie, og bagefter slentre langs den smukke Frederik den VII's Kanal fra 1861. Herregården Hessel er endnu et must, hvor du finder arrangementer hele året rundt. Herregården ligger med udsigt over Limfjorden, og her kan du se, hvordan man levede for 150 år siden. Skal der masser af aktiviteter på programmet, kan du og børnene nyde en skøn dag på Dayz Resort Røbjerg, hvor I finder bowling, badeland, minigolf og meget mere. Er du mere til fart, er der masser af muligheder for mountainbiking ture i den smukkeste natur.

Spisesteder og smagsoplevelser
I Vesthimmerland er der rig mulighed for store smagsoplevelser. Du kan blandt andet besøge Kanalfogedens Køkken og Restaurant P.O.L.O, som begge er på listen over Nordjyllands bedste restauranter, og er du til fisk og skaldyr, så må du endelig ikke gå glip af den årlige Løgstør Muslingefestival eller Muslingepremieren.

Overnatningsmuligheder
Sommerhus, campingplads, shelter, hotel eller Bed & Breakfast … Vesthimmerland har det hele.

Del denne side

Pressemeddelelser
Kontakt

Turistchef Jimmi Petersen.
Tlf. 20264664 eller jimmi@visit...

Billeder af medarbejdere

Klik her for at downloade 
Anvendelse af billeder skal godkendes af VisitVesthimmerland