Himmerlandevej - ferie til søs

Ferie til søs ad Himmerlandevejen

Himmerland er ikke det værste sted at “havne”, når man er lystsejler. Faktisk er der mange små anløbssteder, der banker barometret i top, når det kommer til idyl og atmosfære. Større lystbådehavne med lækre faciliteter finder I også - både ved Kattegat, i Limfjorden og i Mariager Fjord.

Langs Himmerlands Vestkyst i Limfjorden møder I smukke havne med faciliteter og maritim stemning, der får selv den mest erfarne sejler til at fryde sig - især den maritime stemning er ikke til at tage fejl af.

I Mariager Fjord er der bugter og skrænter, så sejladsen kan gøres roligt og idyllisk. Fjorden byder på små anløbssteder, der oser af atmosfære og charme - men også større lystbådehavne med et overflåd af hygge gør turen gennem Mariager Fjord oplevelsesrig.

På Himmerlands Østkyst - nærmere betegnet i Øster Hurup - møder I ægte sommerstemning, hygge og dansk idyl. 

Mariager Fjord Billetten

Mariager Fjord Billetten
Ta' på Havnehop i Mariager Fjord:
Én billet, 3-5 nætter, i valgfri havne!