Ertebølle Strand Camping

Ertebølle Strand Camping er en veldrevet og roligt plads. Placeret  få hundrede meter fra Limfjorden er campingpladsen derfor omgivet af den dejligste natur med marker, hede, skov og strand til det frie aktive liv.  Her er det oplagt at udforske naturen – især da der er mange ruter og stier at begå sig ud på. Fra campingpladsen er der bl.a. tre forskellige løbe- og gåruter, afmærket med hver sin farve på 3, 6 og 10 km. Ved Limfjorden kan man snorkle, svømme, bade eller bare gå på opdagelse og finde søpindsvin og fossiler, der er millioner år gamle. I skrænten kan ses jordlag fra Istiden, bl.a. askelag fra vulker i udbrud for mere end 10.000 år siden. Hvad der kendetegner området bedst er stenalderen, da den historiske Ertebølle har sin oprindelse i ”Ertebøllekulturen”. Derfor er et oplagt besøg også på Stenaldercenteret når man er i området.

Ertebølle Strand har to badebroer, hvor familien kan dase og plaske rundt i de dejlige sommerdage. Desuden er det også her hvor dykning og især snorkling, samt wind- og kitesurfing er et hit. Helt idéelt er også fiskeri direkte fra kysten ved Ertebølle hvor man bl.a. kan nyde høje strandklinter på sin fisketur. Er man til lidt mere aktiv udfordring er der bl.a. mountainbike ruter at finde i Uhrehøje Plantage der ligger tæt på pladsen.

Ertebølle Strand Camping ønsker, at campingpladsen skal være rammen om vellykkede ferier med afslapning, aktiviteter og oplevelser med børnene i centrum. Børn i små størrelser lærer hurtigt campingpladsen at kende, og finder let hjem igen til teltet, hytten eller campingvognen. Det er dog muligt med forsinkelser, da der er mange børn at lege med.

Pladsen byder på swimmingpool med solsenge, kæmpe legeplads med hoppepuder, trampoliner, klatreborg og meget mere. Campingpladsen byder også på butik med et stort udvalg i morgenbrød, gammeldags isvafler og kioskvarer. Den nye Pandekage Café åbner i 2018, som den største nyhed, og et orangeri skal danne rammen om hyggelige måltider.

Her er gæster med hunde også meget velkomne. Masser af lufte-muligheder. I informationen kan man få inspiration til gå-, løbe-, cykel- og bilture, hvor der også er brochurer at hente for det meste af Himmerlands Vestkyst som område. Handel, spisning, kunst og museer kan findes i Farsø - kun 12 km’s kørsel fra pladsen. Desuden kan man også finde feriecenteret Landal GreenParks i Rønbjerg kun 8 km derfra, hvor man kan komme i tropisk vandland, bowlingcenter eller andet. 

På campingpladsen er der store enheder, alle med strøm samt hyggeligt teltområde med bålplads. Herudover er der udlejning af 25 m2 kvalitets hytter og campingvogne på dags- og ugebasis. Store flotte luksushytter til udlejning med bad og toilet, samt campingvogne og små hytter. Desuden er det også muligt at udleje pladsens gildesal med plads op mod 150 gæster.

 

Del denne side

Opdateret af:

VisitVesthimmerland info@visitvesthimmerland.dk
 

Kontakt

Adresse

Ertebøllevej 42
9640 Farsø

Telefon

+45 9863 6375

Fakta

  • Faciliteter

    • Swimmingpool
    • SUP board udlejning
    • Hytter til udlejning
    • Hund tilladt
    • Cykler
    • Minigolf
    • Butik/Kiosk
    • Cafeteria
    • Legeplads
    • Fiskemulighed
  • Klassifikation

    • ★★★

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.1818465
Latitude : 56.8121838