Naturstien - 55 km: Hvalpsund - Farsø - Aars - Nibe

Cykelrute 29: Naturstien Nibe-Hvalpsund strækker sig over ca. 55 km. Cykelstien følger, fra Nibe til Haubro vest for Aars, forløbet af den nedlagte privatbane Nibe – Hvalpsund, som Staten/Miljøministeriet erhvervede i begyndelsen af 1970'erne. Den 16. juli 1899 blev de første 50 km fra Aalborg til Aars åbnet, og den 2. juli 1910 de sidste 25 km fra Aars til Hvalpsund.

› Download kort over cykelrute 29 

Ordensregler

  • Knallertkørsel er forbudt på strækningen mellem Sebbersund og Aars.
  • Hunde skal være i snor.
  • Af hensyn til brandfaren er rygning og åben ild ved skov og på lyngarealer kun tilladt 1. november til 29. februar.
  • Vis hensyn over for andre brugere af stien og mod stiens naboer. Undgå støj og tag affald med eller læg det i affaldsspandene. Vær opmærksom på en lang række markveje, sogneveje m.v. som krydser stien. Oversigtsforholdene er ofte dårlige ved disse veje.
  • Det er ikke tilladt at overnatte på eller langs naturstien eller på de øvrige statsejede arealer i området. De henvises i stedet til campingpladser,  vandrehjem o.l. (se detailkortet).
  • Efter naturfredningsloven har man ret til at færdes til fods ad skovveje og på udyrkede arealer, men kun hvortil der er direkte adgang fra naturstien og kun i dagtimerne. Bemærk at det ikke er tilladt at færdes på indhegnede arealer.

Administration
Naturstien administreres af Naturstyrelsen – Aalborg, tlf. 98 39 10 14.

Del denne side

Opdateret af:

VisitVesthimmerland info@visitvesthimmerland.dk
 

Kontakt

Adresse

9640 Farsø

Fakta

  • Tema

    • Panorama cykelrute  
    • For hele familien
    • Fred og fordybelse  
    • Naturoplevelser
  • Type

    • Vandreture
    • Cykelture