Vinterferieoplevelser i Vesthimmerland

I den kolde vintertid skal du huske at forkæle dig selv og din nærmeste. Uanset om I ønsker at forkæle smagsløgene med gourmetmad, fordybe jer i kunst og kultur, pleje jer selv med velvære, eller udforske naturens spil, er der i Vesthimmerland rig mulighed for at tage alle sanserne i brug i vintermånederne.

Tag jer tid til at nyde vintertilværelsen sammen. Spis Limfjordsmuslinger på Kanalfogedens Køkken, besøg Vesthimmerlands Museum, tag på wellness-ophold på Himmerland Golf og Spa, eller bevæg jer ud på en vandretur langs Himmerlands Vestkyst. Børnenes vinterferie er en oplagt uge hvor I som familie kan samles til bl.a. sjov og leg på Landal i Rønbjerg – et ægte børneparadis med tropisk badeland, legeland og aktiviteter for hele familien.

Del denne side