Golf i Løgstør Vesthimmerland

Løgstør Golfklub

Foto: VisitVesthimmerland
Aktiviteter
Golfbaner
Adresse

Viborgvej 130

9670 Løgstør

Kontakt

E-mail:info@logstorgolfklub.dk

Telefon:+45 98 67 92 00

Løgstør Golfklub er flot placeret helt ud mod Limfjorden og Frederik den VII’s Kanal i Løgstør. Her finder du en fantastisk golfbane, hvor du har udsigt over fjorden fra hele baneanlægget.

Løgstør Golfklub er etableret i 2005 med 2 golfbaner med i alt 27 golfhuller og er klar til at byde alle velkommen - gæster, som medlemmer, til spændende udfordringer og oplevelser.

Baneanlægget består af en flot 18 hullers Sea Side golfbane, beliggende i et let kuperet terræn med en enestående panoramaudsigt over Limfjorden fra alle 18 huller.

Banen er kendetegnet ved hurtige kuperede greens, som sammen med dagens aktuelle vindforhold giver udfordringer for enhver golfspiller. Elitespillerne kan desuden vælge backtee.

Klubbens 9. hullers Pay and Play bane er åben for alle– par 29 med 2 lange par 4 huller. Banen har næsten samme sværhedsgrad med udfordrende store greens, bunkere og vandharzarder. Kommer I flere, kan der laves en forudgående aftale omkring udlån af udstyr.

Desuden består anlægget af et stort træningsområde med drivingrange, træningsbunker og indspilsgreen samt en 18 hullers kuperet puttinggreen. I 2018 er der ligeledes etableret Krolfbane, som er åben for alle. Alt dette er liggende tæt ved P-pladsen, klubhuset og tæt ved 1. teested. Dermed kan alle golfspillets facetter indøves i Løgstør Golfklub.

Klubhuset er indrettet i det tidligere stuehus, med et hyggeligt interiør. Øl, vand, vin og lidt forskelligt slik kan købes i automaten.
Egen mad kan nydes i klubhuset, eller på terrassen, mod at drikkevarer købes i klubhuset.

Løgstør byder på mange overnatningsmuligheder med Løgstør Parkhotel som nærmeste nabo, eller hytter i Landal Rønbjerg. Der er også mulighed for tilslutning af strøm og adgang til toilet og bad, hvis du kommer i egen campingvogn.

For yderligere information, priser og åbningstider se www.logstorgolf.dk

Adresse

Viborgvej 130

9670 Løgstør

Facilities

Mulighed for instruktion

Mulighed for greenfeespil

Restaurant/Cafe

Opdateret af:
VisitVesthimmerland