Vilsted Sø

Foto: VisitVesthimmerland
Attraktioner
Naturområder
Adresse

Sjørupvej 6

9670 Løgstør

Kontakt

E-mail:nst@nst.dk

Vilsted Sø projektet
I 1998 blev genskabelsen af Vilsted Sø besluttet gennemført som en del af Vandmiljøplan II for at begrænse udvaskningen af primært kvælstof til Limfjorden. Vådområder er gode til at fjerne kvælstof, når det kvælstofholdige vand siver gennem enge og søer. Projektet er færdiggjort i 2006 og har kostet ca. 66 mio. kr. fordelt mellem Staten, daværende Nordjyllands Amt og Aage V. Jensen Naturfond. Projektet er gennemført med stor velvilje fra lodsejerne og næsten 3000 ha jord til en samlet værdi på 225 mill. kr har skiftet ejere i jordfordelingen. Aage V. Jensen Naturfond ejer i dag selve søen og de om-givende enge på i alt ca. 860 ha. Den daglige drift varetages af Naturstyrelsen Himmerland.

Vådområdet Vilsted Sø
Søen er med sine 450 ha den største ferskvandssø i Nordjylland. Vandstanden i søen styres med det etablerede stryg, der via Bjørnsholm Å fremover årligt befrier Limfjorden for ca. 200 tons nitratkvælstof. For at begrænse kvælstofudvaskningen er engene blevet gjort vådere ved at afbryde dræn og tilproppe afvandingsgrøfter. Naturstyrelsen forpagter engene ud til af-græsning for at sikre en spændende flora og gode forhold for de mange vandfugle. En 240 meter lang træbro skaber udsyn over det unikke naturområde og gør det muligt for de besøgende at krydse søen.

Fugleliv
Søfladen med øer, rørskov, pilekrat, græssede naturenge, væld og kær huser i dag både mange ynglefugle og fugle på træk. Fugletårnet på holmen eller broen  er et godt udgangs-punkt for at se fugle, men på stien rundt om søen eller fra kajak er der også gode muligheder. I sensommeren kan der opleves ”Sort Sol” når store stæreflokke overnatter i rørskoven. I fugletårnet er der en oversigt over de mest almindelige fugle ved søen og på hjemmesiden kan en tilsvarende oversigt printes ud.

Heste, bed and breakfast
Vilsted Søgård tilbyder mange aktiviteter bla. ridning, udleje af islandske heste, kanosejllads, og bed and breakfast. Se mere på www.vilstedsogaard.dk

Grejbank og kajakker
Ved Ranum Efterskole 200 meter fra søen kan du leje kanoer, kajakker og andet friluftsgrej. Ikke bare til brug ved søen, men i hele området. Se mere på www.grejbank.dk

Vilsted Sø Naturbase 
www.vilstedSoeNaturbase.dk kan du finde inspiration til masser af lejrplads- og friluftsaktiviteter i området

Adresse

Sjørupvej 6

9670 Løgstør

Facilities

Afmærkede ruter

Parkeringsplads for busser

Vandreruter

Opdateret af:
VisitVesthimmerland